Over 1.100 femstjernet anmeldelser
Bobleplast
Bobleplast beskytter dine ting under flytningen
Skal vi ringe dig op?

Hvorfor skal jeg bruge bobleplast til min flytning?
Få ting er mere træls end at overstå en flytning og opdage at de ting, du møjsommeligt havde pakket ned i dine flyttekasser, ikke overlevede turen. Heldigvis behøver du aldrig at stå i den situation, når du pakker dine ting med bobleplast.
Bobleplast er både støddæmpende, fleksibelt og let at anvende. Derfor er det en af de mest foretrukne emballagetyper, når det kommer til indpakning. Luftboblerne i plasten gør det ideelt til at beskytte skrøbelige genstande som fx glas og porcelæn – uanset om du skal sende, transportere eller opbevare det på en sikker måde.
Udover at det beskytter dine skrøbelige genstande mod at blive slået i stykker, er det også velegnet til at beskytte fx spejle, malerier og billeder mod skrammer og ridser og til at pakke omkring ting med skarpe hjørner.
Når du pakker med bobleplast, får du altså effektiv beskyttelse af dine ejendele under hele din flytning – uden at det tilføjer ekstra vægt til dine flyttekasser. Det gør det sammenlagt til et ofte uundværligt pakkemateriale ved fragt og flytning.
Vi samler på glade historier
4,7 ud af 5 stjerner baseret på +1100 anmeldelser.
Vores bobleplast er din garanti for en sikker flytning
Med bobleplast fra H.C. Andersens Flyttefirma kan du flytte med ro i maven. Du får den samme type, som vi bruger i vores daglige arbejde til at give vores kunder en nem og sikker flytning.
Vores bobleplast har en lang række kvaliteter, som gør det ideelt til de fleste flytteopgaver:
- Det er stødabsorberende, så dine ting er godt beskyttet under hele transporten.
- Det er isolerende, lufttæt og vandtæt og beskytter derfor effektivt mod snavs, støv og fugt. Derfor er det også perfekt til at beskytte dine ting ved længere opbevaring.
- Det er praktisk og let at arbejde med. Det er fleksibelt og vejer næsten ingenting, hvilket gør det særdeles velegnet til de fleste pakkeopgaver. Samtidig er det transparent, så du nemt kan se, hvad du har pakket ind.
To typer bobleplast – perfekt til flytning
Bobleplasten fra H.C. Andersens Flyttefirma kommer på praktiske ruller, hvor vi tilbyder to typer:
- Type 1: 15 meter i længden og 1 meter i bredden
- Type 2: 50 meter i længden og 50 cm i bredden
De to typer gør det nemt at pakke både store og små ejendele ind. På den måde kan du beskytte ejendele i alle størrelsesordener under din flytning. Samtidig kan du nemt skære det til den ønskede længde, som passer til lige præcis dine behov.
Hvordan pakker jeg med bobleplast?
Når du ved, hvordan du pakker rigtigt med bobleplast, er du helt sikker på, at dine ting kommer ubeskadiget fra A til B. Heldigvis er det et af de letteste og mest enkle materialer at arbejde med, når det kommer til beskyttelse af dine ejendele under en flytning.
Når du skal pakke dine ting med bobleplast, så vær opmærksom på følgende:
- Bobleplast har to sider: den ene er helt glat og den anden er fyldt med bobler. For at opnå den bedste beskyttelse, når du pakker skrøbelige genstande ind, skal siden med boblerne vende ind mod genstanden. Et godt tip: Sørg for at pakke dine glas ind i fx silkepapir inden du pakker dem ind i bobleplasten – ellers kan bobleplasten efterlade runde mærker på glassene.
- Sørg for at vikle bobleplasten tæt omkring dine genstande og fastgør til sidst med tape. Så er du helt sikker på, at den ikke glider af under transporten.
- For optimal beskyttelse anbefaler vi, at du pakker dine enkelte genstande ind i bobleplasten, og derefter pakker dem alle samlet ind i mere bobleplast. På den måde ligger dine genstande fast og samlet i flyttekassen, uden at noget kan rasle rundt. Du kan med fordel også bruge bobleplast som fyld, hvis dine ting ikke fylder flyttekassen helt ud.
Bevæbnet med vores bobleplast og disse simple råd er du godt på vej til en god flytteoplevelse.
Kan jeg bruge avispapir i stedet for bobleplast?
Det kan være fristende at bruge avispapir som et billigere alternativ til anden indpakning. Det kan vi dog ikke anbefale, hvis du vil være sikker på, at dine skrøbelige ejendele får den nødvendige beskyttelse.
- Avispapir er tyndt og rives nemt i stykker – og beskytter derfor ikke lige så godt mod stød, slag og ridser.
- Avispapir afgiver blæk på dine ting, hvilket kræver en større rengøring efter endt flytning – fremfor blot at kunne sætte dine glas og tallerkener direkte i skabene.
Køb alt til indpakning hos H.C. Andersens Flyttefirma
Har du brug for emballage til indpakning af dine skrøbelige ejendele? Uanset om du er på udkig efter materialer til indpakning eller moderne flytteudstyr til tunge løft, finder du det hos H.C. Andersens Flyttefirma. Vi tilbyder alt det, som kan give dig en sikker og effektiv flytning.
Du kan både købe indpakningspapir, bobleplast og bølgepap hos os til forsvarlig pakning af dine ejendele under hele din flytning.
Se hvad vi tilbyder inden for flytteudstyr.
Står du overfor en meget omfattende nedpakning? Hos H.C. Andersens Flyttefirma tilbyder vi at klare alt i forbindelse med ned- og udpakning. Så kan du blot læne dig tilbage og se, hvordan vores servicemindede og fingernemme flyttemænd får alt dit inventar sikkert til dit nye hjem. Benytter du dig af denne service er alle de nødvendige materialer til ned- og indpakning desuden med i prisen.
Se hvad vi tilbyder indenfor ned- og udpakning.
Ønsker du et uforpligtende tilbud på din flytning? Så ring til os på 28 88 88 80 – eller udfyld formularen til højre. Vi glæder os til at gøre din flytning til en god historie.
Alternativer til bobleplast
Selvom bobleplast yder god beskyttelse, findes der også miljøvenlige alternativer til dig, som ikke vil bruge plast. Du kan fx anvende glasholdere af pap. Hvis du har gemt den emballage, som dine glas oprindeligt kom i, er det også en god løsning.
Desuden kan du slå to fluer med ét smæk ved at bruge bølgepap. Det beskytter nemlig bedre end bobleplast og er samtidig et af de mest miljørigtige og genanvendelige emballager på markedet.
Ligeledes får du et langt mere miljøvenligt alternativ ved at bruge indpakningspapir til beskyttelse af dine skrøbelige genstande.
Uhørt højt serviceniveau
Vi gør dit eventyr til en god historie
Vi gør din flytning til en god oplevelse
Vi får din flytning til at være veludført
Vi gør dit eventyr til en god historie
Få specialister med udstyret og ekspertisen til at passe godt på dine ting, når du flytter.Vi kontakter dig med et gratis og uforpligtende tilbud inden for 24 timer.